jueves, 25 de octubre de 2007

Frida en el Odin Teatret, 2007


orsdag d. 25. oktober 2007 kl 20:00 på Odin Teatret
GÆSTESPIL på Odin Teatret: Ofelia Medina som Frida Kahlo

”Hver sin Frida – hver sin smerte ”

En enestående chance - kendt mexicansk teater til Danmark som gæstespil...

Den folkekære og internationalt anerkendte mexicanske skuespillerinde Ofelia Medina tager på international turné med teaterstykket ”Cada quien su Frida” i anledning af 100-året for den verdensberømte mexicanske malerinde Frida Kahlo.

Hovedrolleindehaver og kunstnerisk leder Ofelia Medina har sammen med producer Begoña Lecumberri og resten af holdet overfor os personligt udtrykt stort ønske om at kunne præsentere stykket i Danmark, som Ofelia Medina føler en speciel tilknytning til.

Teatret er en stemningsfuld tragi-komedie, der kombinerer fragmenter af Fridas dagbog, hendes foretrukne ballader, samt begge kunstnerinders karisma, humor og ironi i en opsigtsvækkende, drømmeagtig, morsom og tankevækkende musikalsk opsætning.

Ofelia Medina skildrer Frida indefra i en scenisk transformation, hvor skuespilleren og malerinden smelter sammen. Stykket er blevet til i en kunstnerisk proces med inspiration hentet i den folkelige mexicanske teatertradition fra Yucatan, hvor man blander sange med scene-sketches.

Stykket har senest spillet for fulde sale på en af de mest eftertragtede scener i Mexico By ”Teatro de la Ciudad”.

Ofelia Medina opnåede i sin tid international berømmelse med hovedrollen i den første Frida-film, ”Frida, Naturaleza viva”, instrueret af Paul Leduc (1985), hvor hun skildrede malerinden ekstraordinært åndsnært. Ofelia Medina har også stor lighed med Frida Kahlo i sit virkelige liv, og er - ligesom Frida var det - dybt engageret i sociale spørgsmål i Mexico.

Ofelia Medina, der altså udover sin berømmelse som teater- og filmskuespiller, også er kendt for sit utrættelige arbejde for de oprindelige folks rettigheder i Mexico, og som vi har samarbejdet med gennem mange år, har besøgt Danmark i mange anledninger, herunder bl.a. NGO'ernes Sociale Topmøde i 1995 på Holmen; med den verdensturnerende Colorin Colorado-udstilling og workshop'en ”Kunsten som provokation” under Images of the World i 2000 og bl.a. under den kulturelle oplysningskampagne i forb. m. Operation Dagsværk i 2001, hvor støtten gik til 2-sproget uddannelse i indianske landsbyer i den mexicanske delstat Chiapas.

Yderligere information (klik her) - word dokument

Vi henviser i øvrigt til
www.cadaquiensufrida.blogspot.com

Billetter kan bestilles på tlf. 9742 4777
Hverdage mellem 9-15
Afhentes 15 min. før forestillingen begynder
Odin Teatret
Koreografisk Center Archauz
Jomfru Ane Teatret
Galleri Galschiøt/AIDOH

Verdenskulturcentret (VKC)

jueves, 18 de octubre de 2007

No entiendo qué ven los burgueses en Frida

Gran Teatro Falla.

Cadiz, España

Cada quien su Frida

Artista polifacética, Ofelia Medina es una de las actrices más prestigiosas de su país, por su inagotable creatividad, su pasión y su fiel compromiso con la lucha por los derechos de la comunidad indígena mexicana. Profundamente fascinada por la figura de Frida Kahlo desde niña, asegura haber adoptado sus mejores cualidades de la incomprendida pintora. Esta noche presenta en el Falla su personalísimo homenaje a una de las figuras femeninas más influyentes de la historia.

-La obra presenta tres etapas distintas en la vida de Frida Kahlo.

-En realidad no son tres fases, es una sola. Podemos ver a una Frida muerta o Calaca, una joven, Caloquita y la Frida al borde de la muerte. Es una figura muy compleja, no es un ser humano entendible para la mayoría de los mortales. Era muy inteligente.

-Pero, ¿es una Frida idealizada la que aparece en la obra?

-Bueno, idealizada por alguien que la ama. No obstante, lo que conocemos de su vida es a través de su diario y en este caso, también me ha ayudado la biografía de Diego Rivera de Loló de la Torriente. Ambos pintores vivieron una época muy convulsa y compleja de la historia mexicana, cuando acabó la revolución, que duró muy poquito. Cuando se dice que ella tenía el cuerpo roto, era una metáfora de lo roto que estaba el país.

-¿Cuándo comenzó su fascinación por la pintora?

-Cuando tenía once años fui con mi escuela a visitar su casa y experimenté un shock erótico al ver sus obras, porque para mí su pintura tiene mucho de erotismo. Me volví adicta a ella. Luego fui a estudiar a Hollywood e intenté hacer una película sobre su vida pero nadie quería... Al final hablé con mi amigo Paul Leduc, y a él le entusiasmó la idea. Después, la dejé dormida durante un tiempo hasta que se acercó su centenario, que fue cuando decidí empezar a trabajar en el espectáculo.

-Para encarnar a Frida, ¿es necesario haber sufrido como ella?

-Sí, creo que sí, hay que haber sentido el dolor. Es un personaje que aunque se estuviera riendo, por dentro siempre estaba sufriendo.

-¿Por qué ese título para la obra?

-Es un juego de palabras. Fridonia se refiere a la fascinación que provoca la artista, además hace alusión a la palabra inglesa free (libre). Hay una locura por Frida que me es extraña porque no entiendo qué ven en ella los burgueses o los comerciantes, porque Frida es lo anti comercial, lo anti burgués, pero de pronto se volvió. moda. Por este motivo, cada vez que me preguntan y piden mi opinión digo: cada quien su Frida
.